Advokat med speciale i skatteret

Skatteret er et komplekst og konstant skiftende område af lovgivningen. Det er endnu mere kompliceret i samvirke med og i krydsfelter med andre retsgrundlag. På grund af sin kompleksitet er det nødvendigt, at klagesags- og retssagsførelse inden for skatteret foretages af en erfaren advokat med speciale i skatteret. Bl.a. følgende skatteretlige områder rådgives og føres der klage- og retssager inden for:

 

  • Lovhjemmels- og hjemmelsproblemer inden for skatteretten.
  • Skatteretlig compliance eller kontrol af foretagne eller påtænke dispositioner via bl.a. bindende svar.
  • Skattemæssig compliance eller kontrol af foretagne eller påtænke dispositioner med mulige besparelser eller fordyrelser.
  • Tilbagesøgning af uretmæssigt betalt skat.
  • Ejendomsavancebeskatning eller mulig fritagelse herfor.
  • Beskatning ved udlejning eller tilrådighedstillelse af fast ejendom.
  • Til- og fraflytningsbeskatning samt de skatteretlige grænser herfor.
  • Fritagelse for beskatning ved salg af ejendele.
  • Rådgivning vedrørende nærings- og spekulationsbeskatning.
  • Undgåelse af dobbeltbeskatning eller trippelbeskatning.
  • Virksomheds- og kapitalafkastordningen.
  • International beskatning og dobbeltbeskatningsoverenskomster.
  • Skatteretlig due diligence ved virksomhedsoverdragelser.
  • Kontakt til og sager mod Gældsstyrelsen.
  • Beskatning af aktionærlån.
  • Ekspropriativ og/eller pønal beskatning.

Der rådgives i forbindelse med klage- og retssagsførelse altid om:

(i) Muligheden for at opnå et gunstigt resultat i sagen ved skatteankenævn eller Landsskatteretten og/eller domstolene.

(ii) Udgifterne til at føre sagen, herunder er 50 procent af sagsudgifterne til klage- og retssagsførelse altid dækket af omkostningsdækningsordningen, mens 100 procent af sagsudgifterne til klage- og retssagsførelse bliver dækket, hvis der opnås medhold i mindst overvejende grad.

(iii) Hvilke juridiske, økonomiske og/eller personlige konsekvenser det har, hvis sagen under klage- og retssagsførelse henholdsvis videreføres (bl.a. henstand og a conto advokatudgifter) eller ikke videreføres.

(iv) Første møde om sagen er gratis og uden nogen forbindtlighed.

Z

Gratis første møde om sagen

Z

Speciale i skattesager

Z

Privat & Erhverv

Advokatbistand til skatteret

Første møde er gratis og uforpligtende. Pris- og opdragsoplysninger tilgår i givet fald skriftligt efter mødet.

Leder du efter en skatteadvokat?

Rasmus Smith Nielsen er skatteadvokat. Han har i mange år arbejdet med skatteret, moms- og afgiftsret og offentlig ret samt arbejdet med erhvervs- og selskabsret. Sin arbejdserfaring har Rasmus Smith Nielsen bl.a. fra Landsskatteretten og Skatteministeriet samt fra advokatfirmaer og internationale revisions- og rådgivningsfirmaer.

Han har tillige været konstitueret byretsdommer og eksternt ansat ved Revisornævnet.

Ved siden af sit arbejde har Rasmus Smith Nielsen undervist i forfatningsret, menneskeret, forvaltningsret, skatteret og EU-ret ved Københavns Universitet. Han har skrevet en række videnskabelige artikler inden for disse områder.

Han har ført og fører tillige en række klagesager ved Landsskatteretten og retssager ved domstolene inden for skatteret, momsret og afgiftsret i samvirke med andre retsgrundlag.

Rasmus Smith Nielsen har derfor stor indsigt i krydsfelterne og samvirket mellem skatte-, moms- og afgiftsret samt bl.a. selskabsret, forfatningsret, forvaltningsret, herunder skatteforvaltningsret, familieret og erstatningsret.

Han vil derfor både i klagesager, i retssager og ved rådgivning kunne yde en såkaldt juridisk 360-graders tilgang og tage højde for fx økonomiske, personlige og forretningsmæssige forhold. Alt sammen med henblik på den rigtige løsning for klienten.

“Alle relevante retsgrundlag anvendes og overholdes”

Vil du klage over en afgørelse fra Skattestyrelsen?

 Hvis Skattestyrelsen har truffet en afgørelse, som er fx forkert eller ulovlig, så kan RSN Advokatfirma bistå dig med klagesagsproces og i givet fald retssagsproces ved domstolene.

Jeg er specialiseret skatteadvokat i førelse af klage- og retssager.

Jeg vurderer din sag gratis, uden at du forpligter dig til noget.

Pris- og opdragsoplysninger tilgår i givet fald skriftligt efter min sagsvurdering.

FULDT MEDHOLD I EN SKATTESAG VED RETTEN I RANDERS

En privat klient hos RSN Advokatfirma har opnået fuldt medhold i en skattesag ved Retten i Randers via reelt bekræftende til genmæle fra Skatteministeriet v/Kammeradvokaten.

ERHVERVSKLIENT OPNÅEDE MEDHOLD I EN MOMSSAG VED KØBENHAVNS BYRET

En erhvervsklient hos RSN Advokatfirma opnåede medhold i en momssag vedrørende ekstraordinær genoptagelse af et skønsmæssigt ansat momstilsvar i 2009.

FULDT MEDHOLD VED LANDSSKATTERETTEN

RSN Advokatfirma har ved Landsskatteretten på vegne af 5 kommanditister (privatpersoner) opnået ret til adgang til prøvelse af anmodning om genoptagelse af momstilsvar hos Skattestyrelsen.

FULDT MEDHOLD VED SKATTEANKENÆVN HOVEDSTADEN SYD

RSN Advokatfirma har på vegne af en privat klient opnået fuldt medhold i Skatteankenævn Hovedstaden Syd og dermed ret til ekstraordinær genoptagelse af både relativt og absolut betydelige afholdte renteudgifter i 4 indkomstår (rentefradrag).

FULDT MEDHOLD VED SKATTESTYRELSEN

RSN Advokatfirma har på vegne af en privat klient opnået fuldt medhold ved Skattestyrelsen i en hjemvist sag om rette indkomstmodtager og Skattestyrelsens samtidige frafald af en skattestraffesag.

FULDT MEDHOLD VED SKATTEANKENÆVN

RSN Advokatfirma har opnået fuldt medhold for sin klient ved Skatteankenævn Roskilde vedrørende en skønsmæssig indkomstforhøjelse. Sagen er hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

FRIFINDELSE SKATTESTRAFFERETLIGT I EN VERSERENDE RETSSAG OM NATIONAL OG INTERNATIONAL JURIDISK DOBBELTBESKATNING OG ØKONOMISK TRIPPELBESKATNING

En privat klient hos RSN Advokatfirma er efter ca. 11 års sagsforløb frifundet af Skattestyrelsen skattestrafferetligt i en verserende retssag vedrørende national og international juridisk dobbeltbeskatning og økonomisk trippelbeskatning.

FRIKENDT FRA KONKURSKARANTÆNE VED ØSTRE LANDSRET

RSN Advokatfirma har fået frikendt sin klient fra konkurskarantæne ved Østre Landsret, herunder vedrørende skatte- og momsspørgsmål.

GENOPTAGELSE AF AFGØRELSE VEDR. OPSAGT CORONALÅN HOS SKATTEANKESTYRELSEN VIA OMBUDSMANDENS MELLEMKOMST

RSN Advokatfirma har på vegne af en erhvervsklient via Ombudsmandens mellemkomst opnået genoptagelse hos Skatteankestyrelsen af Skatteankestyrelsens afgørelse vedr. Skattestyrelsens opsigelse af et Corona-lån til forfald. Corona-lånet har aldrig været misligholdt, og lånet er af afgørende betydning for den erhvervsdrivende.

MEDHOLD I HELT OVERVEJENDE GRAD VED SKATTEANKESTYRELSEN

RSN Advokatfirma har på vegne af private klienter i sager om såkaldt nulstilling af A-skat og AM-bidrag opnået medhold i helt overvejende grad ved Skatteankestyrelsen og dermed opnået nedsættelse af skatteforhøjelserne meget væsentligt.

SUCCESFULD SKATTERÅDGIVNING

RSN Advokatfirma har via bl.a. bindende svar afsluttet succesfuld skatterådgivning for en klient.

RSN Advokatfirma bistår gerne både erhvervsklienter og private klienter med skatterådgivning, herunder via bindende svar fra Skattestyrelsen. Der vil i mange tilfælde være en lovlig skattemæssig gunstig eller succesfuld løsning for klienten, men det kan ikke udelukkes, at skatterådgivning kan medføre negative økonomiske konsekvenser for klienten.

Der kan lovligt aftales forskellige afregningsformer vedr. skatterådgivningen.

DELVIST MEDHOLD I LANDSSKATTERETTEN

RSN Advokatfirma har på vegne af en privat klient opnået delvist medhold i Landsskatteretten inklusiv mulig forhøjelse af fradrag.

FULDT MEDHOLD VIA BINDENDE SVAR FRA SKATTESTYRELSEN I EN SAG OM EN STØRRE SKATTEFRI EJENDOMSAVANCE

RSN Advokatfirma har på vegne af en privat klient opnået fuldt medhold via bindende svar fra Skattestyrelsen i en sag om en større skattefri ejendomsavance.

RSN ADVOKATFIRMA HAR PÅ VEGNE AF EN ERHVERVSKLIENT OPNÅET DELVIST MEDHOLD I EN SAG VEDR. NATIONAL SAMBESKATNING VED VOLDGIFTSINSTITUTTET (VOLDGIFT)

RSN Advokatfirma har på vegne af en erhvervsklient opnået delvist medhold eller fuldt medhold i 1 af 2 punkter i en sag vedr. national sambeskatning i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse ved Voldgiftsinstituttet (voldgift).

RSN ADVOKATFIRMA OPNÅEDE PÅ VEGNE AF EN ERHVERVSKLIENT FULDT MEDHOLD I RETTEN I GLOSTRUP I TO SAGER VEDRØRENDE VIRKSOMHEDSOVERDRAGELSESLOVEN

RSN Advokatfirma opnåede på vegne af en erhvervsklient fuldt medhold i Retten i Glostrup i to sager vedrørende virksomhedsoverdragelsesloven. 

Kontakt mig

Første møde er gratis og uforpligtende. Pris- og opdragsoplysninger tilgår i givet fald skriftligt efter mødet.

Tel: +45 30 11 77 66

Email: rsn@rsnadvokatfirma.dk